Opdateret
Idas materialeguide: Kend forskel og vælg det helt rette tøj
Læser du hvilke materialer tøjet er lavet af, inden du køber det? Ellers synes jeg, du bør begynde at gøre det. Forskellige materialer har forskellige fordele og af og til ulemper. En trøje der virker dyr kan være et meget bedre køb end en billig trøje, afhængigt af hvad den er lavet af.
Tøj og materialer - Om skribenten
Jeg hedder Ida Malmén, meget af min fritid går med at administrere Facebook-gruppen "Labels we love". Det er en ret nichepræget svensk købs- og salgsgruppe for mode.
Jeg bruger også tid på Instagram, hvor jeg på min konto @ida.malmen poster dagens outfit under hashtagget #mittemellanmode. Hashtagget skyldes, at jeg ikke er standardslank eller det man forbinder med plus size. I mine Insta-stories prøver jeg ofte tøj, snakker om pasform og sammenligner materialer.
I årenes løb er jeg nemlig blevet ret nørdet, når det gælder tøjmaterialer. Så det vil jeg fortælle mere om nu.
Gode materialer, knap så gode materialer, hvad der er godt at vide om dem, og hvordan du får dit tøj til at holde længere.
Alt du bør vide om naturmaterialer
Vi starter med naturmaterialer. Det er materialer, der stammer fra dyr eller fra noget, der vokser i naturen.
Bomuld
Bomuld kender alle til. Det er behageligt på huden, slidstærkt, prisvenligt og let at vaske. Selvom mange producenter anvender mere og mere økologisk bomuld, er det ikke helt uproblematisk som materiale. Det skyldes, at bomuldsplanten kræver meget vand.
Pimabomuld er en ekstra god variant af bomuld. Den består af en højere andel lange fibre end normalt, så tøjet holder sin glatte og fine overflade længere.
Silke
Silkestof føles utrolig luksuriøst. Det kan både køle og varme, og så føles det glat mod huden. Ulempen ved silke er, at det ofte er ret dyrt og skal vaskes forsigtigt.
Mange tøjproducenter anbefaler rensning af silketøj i stedet for almindelig tøjvask. Man kan imidlertid ofte vaske silke i vaskemaskine ved 30 grader finvask eller et håndvaskeprogram. Gerne i vaskepose og altid med finvaskemiddel eller særlig silkesæbe.
Uld
Uld kan stamme fra flere forskellige slags dyr. Får, kashmirgeder, alpakaer, yakokser eller angorakaniner for at nævne nogle. Alle slags uld ånder og varmer på en behagelig måde.
Uldtøj behøver ikke at vaskes så tit. Uld er i princippet selvrensende, så hæng det til luftning mellem brug.
Når du vasker det, er det vigtigt at bruge finvaskemiddel, altså et vaskemiddel beregnet til uld og silke. Almindeligt vaskemiddel indeholder enzymer, der udtørrer ulden. Følg anbefalingen på vaskeanvisningen – 30 grader finvask eller uldprogram er mest almindeligt. Det er nødvendigt at forme tøjet lidt efter vask. Et fint strikket stykke tøj kan også være nødvendigt at stryge eller dampe for at genvinde sin form, størrelse og glans.
Kashmir
Kashmir anses af mange for at være den fineste slags uld, og den er virkelig blød og lækker. Men jo luftigere materiale, des flere overskudsfibre som filtrer sig sammen til fnuller og nopper.
Dette er dog relativt nemt at fjerne. Jeg anbefaler en kashmir-kam, men en lille elektrisk fnugfjerner til at fjerne fnuller kan også bruges.
Vil du have tøj, der er varmt og rart, men samtidig føles eksklusivt, bør du købe kashmir.
Merinould
Merinould er min absolutte yndlingsuld. Den har et mere behageligt prisleje end kashmir. Desuden kræver merinoulden for det meste ikke nær så meget pleje. Samtidig er den blødere end for eksempel lammeuld.
Her er et eksempel på en elektrisk fnugfjerner:
Philips GC026
En hurtig og nem måde at fjerne fnuller fra kashmir-striktrøjen er at bruge en elektrisk fnugfjerner.
Alt du bør vide om regenererede fibre
Nu skal vi snakke om noget, der hedder regenererede fibre. De stammer fra naturen, men kræver en kemisk proces for at blive til tekstiler.
Hvad er regenererede fibre?
De forskellige regenererede fibre i tøjproduktionen kan være cellulosefibre fra eksempelvis gran, fyr, bambus eller eukalyptus. 'Modal' fremstilles af bøgetræ, mens 'Cupro' fremstilles af rester, der bliver tilovers fra bomuldsindustrien.
En ulempe ved disse materialer er, at der skal bruges store mængder kemikalier til at skabe det færdige stof. Men de har samtidig mange gode egenskaber. De ånder og er behagelige at have på. Tøjet får ofte et meget pænt fald.
Hvis du ser noget tøj med "godt sving", som jeg plejer at sige, så er det næsten altid fremstillet af viskose eller et andet cellulosemateriale.
Viskose
Jeg kan lide tyngden i et kraftigt viskosetrikot og luftigheden i crepe af viskose.
Tynde, vævede viskosestoffer kan være bløde som et kærtegn mod huden. Viskose trækker sig altid sammen ved vask, men krymper ikke permanent og kan altid stryges eller dampes tilbage til sin oprindelige størrelse. Tricket er masser af damp!
Har du et stykke tøj, som du troede blev for lille efter vask? Tjek, om det er lavet af viskose - for så er det bare at finde dampstrygejernet frem.
Philips Steam & Go GC362
Med en håndholdt tøjdamper som den her fra Philips kan du nemt fjerne folder på tøjet.
Lyocell
Lyocell er det regenererede materiale, der er bedst set fra et miljømæssigt synspunkt. Det skyldes, at det fremstilles i et lukket system, hvor kemikalierne kan genanvendes. Lyocellsof har ofte en fin glans.
Bambus
Bambus kræver meget lidt vand og pesticider, og det vokser hurtigt. Derimod kræves den samme mængde kemikalier til at skabe tekstiler som ved produktion af almindelig viskose.
Det kan også fremstilles med den samme proces som lyocell, og hvis produktionen er foregået på den måde, er bambus et godt materialevalg.
Alt du bør vide om syntetiske materialer
Syntetiske materialer er kort og godt plasticmaterialer, der er fremstillede af olie.
Polyester
Polyester er et materiale, jeg har blandede følelser med. Det er ikke særlig rart, at det er lavet af olie. (Flere producenter anvender nu genanvendt polyester, som jo er en del bedre fra et miljømæssigt synspunkt.)
Polyester ånder ikke, så man føler sig ofte indelukket, og man bliver nemt svedig. Men der er alligevel flere fordele. For eksempel krymper polyester ikke. Og stoffet holder altid farven og formen helt uovertruffet - vask efter vask. Jeg synes, at luftigt tøj af polyester kan fungere rigtig godt.
Jeg har et sæt, der består af et par vide bukser og en løs bluse, der er fantastisk, selvom det er af ren polyester. For at kunne plissere stof, skal det indeholde en vis del polyester. Så hvis du ønsker en plisseret kjole, er der ikke så meget af rafle om: De fleste er lavet af polyester.
Akryl
Akryl, synes jeg, man skal passe på med. Akrylstof kan føles forførende blødt. Men hvis det bliver nopret, hvilket det ofte bliver, er det utrolig svært at få det væk. Det skyldes, at akrylnopper er seje.
Akryl ånder heller ikke, så man bliver ofte varm på en ubehagelig måde. En lille procentdel akryl (men jeg foretrækker polyamid) blandet med uld eller bomuld kan dog give tøjet gode egenskaber – for eksempel at det bliver blødere eller holder formen bedre.
Sammenfattet kan vi konstatere, at næsten alle materialer kræver naturressourcer.
Køb derfor kun det, du behøver, og tøj du rent faktisk kommer til at bruge. Vælg eventuelt at købe brugt på Facebook-grupper, online eller på loppemarkeder. Glem ikke at undersøge, hvilket materiale tøjet er lavet af. Hvis tøjet er fremstillet af uld eller silke, så spørg altid for at tjekke op på, hvordan det er vasket.