PS5 vs Xbox Series X - Sammenligning af specifikationer

Derefter følger en semiofficiel kilde til Xbox Series X. Austin Evans arbejder ikke hos Microsoft (så vidt vi ved), men det er garanteret med deres velsignelse, at han har fået liv til at rode med maskinen, der ikke er lanceret endnu.

1. Pris og lancering

Spørgsmålet på alles læber er, hvornår Xbox Series X og PlayStation 5 bliver lanceret, og hvad de kommer til at koste. Så lad os da tage hul på den del med det samme!

Microsoft har afsløret både lanceringsdato og pris for Xbox Series X og Xbox Series S. Lanceringen sker den 10. november:

• Xbox Series X koster 3.899 kroner
• Xbox Series S koster 2.399 kroner

For Sonys PS5 sker lanceringen herhjemme den 19. november:

• PlayStation 5 koster 4.199 kroner
• PlayStation 5 Digital Edition koster 3.399 kroner

Officielt billede af Xbox Series X og dens controller

2. Processor

Tager vi et kig på navnet, ser det ud som om, at Xbox Series X og PlayStation 5 har den samme processor. PS5 har nemlig en AMD Ryzen "Zen 2", og Xbox Series X har en … AMD Ryzen "Zen 2".

Begge har desuden 8 processorkerner med i alt 16 tråde – den eneste forskel er clockfrekvensen. Der har Xbox Series X et forspring med 3,8 gigahertz mod 3,5 på PlayStation 5.

Bemærk, at Xbox Series S ikke er med i vores sammenligning her. Dels har Microsoft endnu ikke delt nogle specifikationer om den model, dels er den betydeligt mindre kraftfuld. Men lad os lige ridse op, hvad der gælder for den mindre konsol fra Microsoft.

Xbox Series S bliver mindre end Series X, har "kun" understøttelse af 1080p-opløsning og en grafikkapacitet på omkring 4 teraflops sammenlignet med de 12, som Series X byder på. Desuden savner den afspilning af fysiske skiver, og det står ikke helt klart, hvor anderledes spillene bliver rent grafisk.

Den mindre konsol vil dog være i stand til at spille alle nye "Series-spil" ligesom Series X og ellers have omtrent den samme kompatibilitet og også de nye teknologier for lynhurtige indlæsningstider.

Det så nogenlunde ud på samme måde med sidste konsolgeneration. Og det er der flere grunde til.

For det første laver AMD generelt billigere processorer sammenlignet med ærkerivalen Intel, hvilket sænker den samlede omkostning for konsollerne. For det andet er det lettere for udviklerne, som lige fra begyndelsen har skyhøje udviklingsomkostninger.

Takket være at hardwaren minder om hinanden kan udviklingsomkostningerne holdes nede, og spiludviklerne kan lettere lancere et spil til begge systemer. Hvis det koster spidsen af en jetjager at udvikle et spil, virker det nok ekstra surt at skulle bruge ekstra ressourcer på at tilpasse det til en helt anden arkitektur, hvilket gør, at du måske vælger én platform og holder dig til den.

Samtidig bliver det lidt sjovt i vores anden sammenligning, for her ser det ud til, at både de aktuelle og fremtidige konsoller minder meget om hinanden. Selvom antallet af kerner og tråde er vigtige for ydeevnen, siger det egentlig ikke så meget.

En processorkerne kan sammenlignes lidt med at have flere separate processorer - de sidder bare på det samme sted. Med flere processorkerner kan både computere, mobiltelefoner og spillekonsoller koncentrere sig om flere ting ad gangen. Samtidig øges kompleksiteten med flere processorkerner, og derfor ser vi ikke processorer med mange flere kerner.

Hvad så med antallet af tråde? Her er det lidt det samme. En processor med to tråde har, noget forsimplet, en ekstra, virtuel processor, som i et vist omfang kan håndtere opgaver på egen hånd. Ikke lige så effektivt som en separat processorkerne, men alligevel en hjælp, hvis der skal laves mange ting på samme tid.

Xbox Series X og PlayStation 5 er faktisk den første generation af konsoller, der anvender processortråde samtidig med flere processorkerner, selvom dette nu har været almindeligt på computere i mange år.

En ting til.

Xbox Series X kører 3,8 GHz, men 3,6 GHz SMT, mens PlayStation 5 har 3,5 GHz i både 'almindelig version' og SMT. De tre bogstaver i SMT står for 'Simultaneous Multithreading' og beskriver, hvor effektivt processoren håndterer flere tråde. Det høje tal uden SMT hos Xbox Series X er altså, når en processorkerne anvendes med kun én tråd, mens hastigheden falder lidt, når begge processorkernens tråde anvendes.

PlayStation 5 praler samtidig med at have en variabel clockfrekvens for både CPU og GPU. Dette skal blandt andet kunne spare på strømmen, men også kunne fordele strømmen bedre mellem CPU og GPU for at kunne levere kraft, hvor den behøves, også i lidt varmere omgivelser.

Som sidebemærkning skal vi nævne, at Nintendo Switch også har otte processorkerner i alt, men det er en sandhed med modifikationer.

For den Nvidia Tegra-chip, der sidder i Nintendo-maskinen, fungerer på cirka samme måde som en processor i en mobiltelefon. Fire af kernerne er højtydende og beregnet til at tage de tunge løft, mens de andre fire er lidt mindre og håndterer lettere opgaver og desuden bruger lidt mindre strøm.

Sonys to PS5-konsoller; en med afspilning af fysiske skiver, en helt digital udgave. Ellers er de helt identiske.

Samtidig med at processorer generelt bliver mere og mere effektive, viser clockfrekvensen, hvor hurtigt processorerne er i stand til at arbejde. Selvom Xbox Series X er hurtigere end PlayStation 5 på det punkt, er begge maskiner en hel del hurtigere end deres forgængere.

Vinder: Processor → Xbox Series X

3. Grafik

Også når det gælder grafikken, er de to kommende konsoller egentlig ret ens. For her står AMD også for grafikken i form af AMD Radeon RDNA 2 i begge maskiner.

Både Xbox Series X og PlayStation 5 har også hardwareunderstøttelse for Ray Tracing og kan generere et videosignal med en opløsning op til 8K. Derudover understøtter de en billedopdateringsfrekvens på maksimalt 120 hertz.

Ser vi på clockfrekvensen på de respektive maskiners grafikkort, overhaler PlayStation 5 faktisk Xbox Series X.

Men som sædvanlig fortæller clockfrekvensen ikke hele sandheden. Og derudover fungerer et grafikkort ikke på helt samme måde som en processor.

Graver vi lidt mere i specifikationerne, kan vi se 36CU og 52CU for henholdsvis PlayStation 5 og Xbox Series X. CU står for Compute Unit og er lidt forenklet det samme som processorkerner (på et dybere teknisk niveau er de ret forskellige, men lad det ligge for nu).

Det betyder, at selvom grafiknisserne inde i PlayStation 5 regner hurtigere end dem i Xbox Series X, så har sidstnævnte betydeligt flere grafiknisser til at regne, så dens samlede ydeevne bliver højere. Ydeevnen angives i dette tilfælde i TFLOPS.

TFLOPS er en forkortelse for "trillion floating-point operations" (eller en billiard flydende taloperationer), og det måles pr. sekund. Altså simpelthen hvor mange beregninger grafikkortet kan udføre pr. sekund. Jo flere beregninger, desto flere billeder pr. sekund, flere detaljer, flere bevægelige dele og så videre i det spil, du spiller. Når vi taler om ydeevne for grafikkort, er det i de fleste tilfælde antal FLOPS, der er interessant - ikke de nøjagtige clockfrekvenser og lignende (selvom de selvfølgelig på sin vis har en del betydning).

Med flere enheder for beregninger bliver situationen helt anderledes for de to grafikkort.

En kraftig stigning i forhold til tidligere for begge deltagere, men i sidste ende en højere ydeevne hos Xbox Series X.

Vi kan gøre det endnu mere besværligt, hvis vi vil.

PlayStation 5 vil kunne samkøre CPU og GPU i højere grad end Microsoft har talt om og vil kunne matche clockfrekvenser bedre. Samtidig er vi kun i begyndelsen af spilstreamingens æra, og det kan betyde, at visse grafikberegninger i spil kan klares i skyen.

Men alt det springer vi over lige nu, indtil det faktisk eksisterer og kan ses i virkeligheden på spillekonsoller, der er i handlen.

Vinder: Grafik → Xbox Series X

4. Arbejdshukommelse (RAM)

Arbejdshukommelsen (eller RAM) er selvfølgelig også en vigtig del af ydeevnen på en spillekonsol. Her får vi en kraftig forøgelse af hukommelsen i forhold til forrige generation, da begge maskiner er udstyret med 16 gigabyte GDDR6-hukommelse.

En hel del mere end vi blev budt på med sidste generation, selvom Xbox One X er rimelig tæt på med sine 12 gigabyte. PlayStation 4 Pro kørte med en specialvariant, hvor de havde 8 gigabyte dedikeret til udviklerne til brug i spil, plus en ekstra (langsommere) gigabyte-hukommelse, som var til konsollens operativsystem og andre grundlæggende funktioner.

Men mængden af hukommelse fortæller selvfølgelig heller ikke hele historien. Her er det mere interessant, hvor meget af hukommelsen, der kan allokeres til det ønskede formål eller hukommelsesbåndbredden på fagsproget.

Her ser vi yderligere en fordel for Xbox Series X med hurtigere overførsel af hukommelsen.

Vinder: Arbejdshukommelse → Xbox Series X

5. Lagring

Men der er et aspekt, som i hvert fald ejere af PlayStation 3 og 4 sikkert kan genkende: Lagerpladsen.

I Sonys spillekonsoller har det været rimelig enkelt selv at købe en ny harddisk for at få mere lagerplads eller bare en hurtigere vej til at mindske indlæsningstiderne. I takt med at SSD-diske er faldet i pris, er de også blevet interessante at putte i sin Sony-maskine for at få hurtigere indlæsningstider.

Derfor gør det ikke så meget, at ovenstående graf får det til at se ud som om, at lagerpladsen mere eller mindre har stået stille siden forrige generation. Det er i stedet hastigheden, der tæller.

Både PlayStation 5 og Xbox Series X har lynhurtige SSD-diske med NVMe-teknologi. Den sidste forkortelse er tilslutningen. Almindelige harddiske og "almindelige" SSD'er benytter SATA-teknologi til dataoverførsel (også nuværende spillekonsoller), og her kommer NVMe ind som en mere moderne standard med højere overførselshastighed.

Men her er de to konsoller også forskellige. For selvom det kan se skidt ud, at PlayStation 5 kun har en SSD på 825 gigabyte sammenlignet med en terabyte (1024 gigabyte) hos Xbox Series X, så er Sonys maskine hurtigere. Meget hurtigere.

Begge nye konsoller skelner mellem ukomprimeret og komprimeret data, hvor overførselshastigheden for sidstnævnte er cirka den dobbelte for begge konsoller sammenlignet med den ukomprimerede datahastighed, der vises på grafen ovenfor.

Uanset hvad er PlayStation 5 mere end dobbelt så hurtig her. Det vil sandsynligvis kunne ses på indlæsningstiderne for lidt mere krævende spil. Sony lover, at indlæsningstider til såvel start af spil og skift mellem baner vil være helt væk på PlayStation 5. Microsoft lover cirka det samme, men formulerer sig ikke nær så klart som Sony.

Det er værd at nævne, at begge konsoller understøtter eksterne harddiske. De vil ikke kunne anvendes til nye spil, men i stedet som lagringsmedie til PS4- eller Xbox One-spil, så de ikke fylder for meget på de indbyggede diske.

Begge konsoller vil også have mulighed for at udskifte og opgradere lagerpladsen. Begge løsninger er derimod proprietære (et fancy ord for "producentens egne enheder"), så forvent ikke at kunne købe en valgfri SSD og putte i maskinerne.

En sidebemærkning om Nintendo Switch er, at selvom dens indbyggede lagring faktisk er hurtigere end PS4 og Xbox One, så er den kun på 32 gigabyte. Det betyder, at du næsten med det samme er nødt til at købe et ekstra hukommelseskort. Det påvirker også læsehastigheden, både afhængigt af hvor hurtigt dit kort er, og at det generelt er langsommere med et "løst" hukommelseskort end med det indbyggede.

Vinder: Lagring → PlayStation 5

6. Blu-ray og video

Blu-ray

Sony trådte på en mine, da de lancerede både PS4 Slim og PS4 Pro med en almindelig Blu-ray-afspiller.

For da Microsoft slog kontra med Xbox One S og Xbox One X havde begge Xbox-konsoller en 4K Blu-ray-afspiller indbygget, og selv den slanke Xbox kunne uden problemer afspille 4K-film, mens PlayStation var låst til spillene.

Den fejltagelse laver Sony under ingen omstændigheder igen, og begge maskiner leveres med en 4K Blu-ray-afspiller til jer, der hellere vil have film i fysisk format og i den bedst mulige kvalitet. Der vil selvfølgelig stadig komme spil på disk, men de vil kunne installeres komplet på SSD-disken for at kunne udnytte hastigheden (et optisk drev er meget langsommere).

8K

Begge konsoller praler med 8K. Helt enkelt muligheden for at vise materiale i en opløsning på 7680 × 4320 pixel. Det er skridtet efter 4K, som mere eller mindre er standard på fjernsyn i dag (og som Xbox One og PlayStation 4 Pro kan håndtere).

Det må derimod betragtes som rent pral, som situationen er i dag. Antallet af TV-modeller med 8K-opløsning kan tælles på én hånd og koster både den pågældende hånd og hele armen at købe.

Samtidig er der ekstremt lidt materiale tilgængeligt i den høje opløsning. Enkelte mobiler kan optage video i den opløsning, men professionelt videoudstyr til det er ikke så udbredt. Samtidig er der ingen standard for Blu-ray i den opløsning, og det kræver en seriøs internetforbindelse at kunne streame en film med opløsningen. Det er altså ikke noget for den almindelige forbruger, men en god fremtidssikring.

Når det gælder spil, kræver det selvfølgelig ufattelig meget af hardwaren at levere spil i den opløsning. Indtil videre er der ikke annonceret nogen spil, som i praksis kan køre med opløsningen, og hvis vi må gætte, bliver det næppe almindeligt. Få kommer nok til at se nogle praletitler, men størstedelen af spillene vil blive kørt i lavere opløsninger.

Samtidig er det vigtigt at skelne mellem opløsning og billedhastighed. Både 8K og 120 hertz er angivet i specifikationerne, men ingen af konsollerne vil kunne køre et spil i 8K-opløsning med 120 billedopdateringer i sekundet. 8K-opløsningen er på begge konsoller begrænset til 60 hertz, og det er med 4K-opløsning, at de skal kunne opnå hele 120 hertz.

HDMI 2.1

Apropos lavere opløsninger, nye fjernsyn og alt det dér. Til spil er det af andre årsager nok mere interessant at finde et TV med HDMI 2.1. Begge konsoller vil være udstyret med den nye standard (pinligt få fjernsyn er det i dag).

Ud over 8K-understøttelse indebærer den nye standard også 4K-opløsning ved hele 120 hertz (opdateringer i sekundet). 8K via standarden bliver på 60 hertz. Vi får også variabel opdateringshastighed, så den kan tilpasses til at glide optimalt i alle situationer.

Vinder: Blu-ray og video → Uafgjort

7. Controller

Microsoft var tidligt ude med at præsentere controlleren til Xbox Series X, mens Sony ventede et stykke tid med afsløringen af sin.

Controlleren til Xbox Series X er langt hen ad vejen magen til controlleren til Xbox One. Små justeringer overalt kombineres med en blanding af Xbox One og Xbox One Elite-controllerne.

Microsoft har hovedsageligt fokuseret på en kraftigt forbedret trådløs ydeevne. Det vil både være tilfældet, når den er sluttet til en Xbox Series X, og når du slutter controlleren til andre enheder såsom et Apple TV eller PC. Til andre enheder end Xbox Series X vil den nye controller eftersigende også være lettere at tilslutte. Sluttet til en Xbox Series X vil det hele give en hurtigere reaktion fra du trykker på en knap til der sker noget på skærmen.

Controlleren til Xbox Series X har også en USB-C-port indbygget. Det betyder derimod ikke, at batteriet bliver indbygget; det er kun til at kunne spille med ledning, når batteriet er fladt. Hvad angår batteriet, følger Microsoft deres tradition med AA-batterier som standard og mulighed for at købe en genopladelig batteripakke til, hvis du skulle ønske det.

Sony gør derimod noget helt nyt. Det gamle DualShock-navn er skiftet ud med DualSense, og selve controlleren er betydeligt fyldigere end tidligere. Designændringen skyldes sandsynligvis, at mange spillere har foretrukket controlleren til Xbox, netop fordi den lidt rundere form ligger bedre i hænderne.

Udover et nyt design er den anden store nyhed fra Sony adaptive skulderknapper. L2 og R2-knapperne kan nu registrere, hvor hårdt du trykker på dem, hvilket i et spil for eksempel kan oversættes til, hvor hårdt du for eksempel spænder en bue.

DualSense-controlleren har indbygget batteri og oplades via USB-C. Sony lover, at batteritiden (der var et irritationsmoment ved PS4) vil være forbedret markant.

Mange kan godt lide både designet og muligheden for selv at skifte batterier i controlleren, når de er flade, men det virker alligevel som om, at Sony virkelig prøver noget nyt her. Microsoft derimod hviler på laurbærrene.

Vinder: Controllere → PlayStation 5

8. Onlinetjenester

Hvis vi kigger på, hvordan den forrige og nuværende konsolgeneration har håndteret onlinedelen og videreført det til den kommende generation, er der nogle faktorer at tage hensyn til.

Alle spil, der lanceres, bliver udgivet digitalt i konsollernes respektive onlinebutikker. Mange spil bliver også udelukkende udgivet digitalt, sådan som det nu har været i langt tid. Det bliver der ikke lavet om på.

Onlinespil vil formentlig fortsat kræve, at du abonnerer på PlayStation Plus eller Xbox Live Gold. PlayStation Plus havde længe en fordel, fordi du som abonnent fik et par gratis spil og rabatter hver måned, hvilket Microsoft nu har indhentet med deres Games With Gold.

Når det gælder onlinespil, og hvordan du håndterer det som gamer, har Xbox derimod længe haft et forspring. Det er nemmere at socialisere, og kamp har generelt fungeret lidt bedre end det har gjort til PlayStation.

Halo kommer selvfølgelig til den nye Xbox.

Når det kommer til PlayStation Now og Xbox Game Pass, altså abonnementstjenesterne for downloadede eller streamede spil, har Xbox et klart forspring. Tjenesten fungerer langt bedre, og udvalget er betydeligt bedre end det ofte begrænsede udvalg hos PlayStation Now.

Xbox Games Pass Ultimate (abonnement på spil og onlinespil i en og samme pakke) bliver desuden inkluderet i ekstraudgangen Xbox All Access. Her samarbejder Microsoft med Elgiganten og tilbyder et abonnement med både konsol og Xbox Game Pass Ultimate i den samme pakke. De danske priser er endnu ikke afsløret, men i USA ligger prisen på 25 og 35 dollars for abonnementet på henholdsvis Xbox Series S og Xbox Series X.

Begge producenter har ellers været ret tavse omkring onlinetjenester til de kommende spillekonsoller. Rimeligvis kommer de begge til at have rigtig skarpe tjenester og tilbud, men nøjagtig hvad må vi vente med at se.

Historisk set er Microsoft stærkere på denne front. Men fordi vi ved så lidt, afstår vi fra at udpege en vinder.

Vinder: Onlinetjenester → Uafgjort

9. Spil

En spillekonsol er intet uden sine spil. Så nu er det selvfølgelig på tide at tale om spil!

Både Microsoft og Sony har talt varmt om muligheden for at kunne spille ældre spil på de nye maskiner. Når det gælder nye spil, er der annonceret meget indhold til begge konsoller, selvom Sony for nylig har taget føringen i antallet af annoncerede spil.

'Hellblade 2' og 'Halo Infinite' er to eksklusive titler til Xbox Series X, som Microsoft selv har fremhævet. Til PlayStation 5 er det i stedet 'Horizon Forbidden West' og 'Gran Turismo 7', der fremhæves som de eksklusive titler.

Senua's Saga:

Når det gælder tredjepartsspil, så er 'CD Project Reds Cyberpunk 2077' annonceret til Xbox Series X. Spillet lanceres også til den nuværende konsolgeneration, og vi forventer, at PlayStation 5 får lov til at lege med. Også 'Lord of the Rings: Gollum', 'Watch Dogs: Legion', 'Outriders' og to 'Rainbow Six'-spil (Siege og Quarantine) er med.

Eksklusive spil til Xbox Series X og Series S

• Halo Infinite
• Fable
• State of Decay 3
• Forza Motorsport
• Everwild
• Avowed
• As Dusk Falls
• S.T.A.L.K.E.R. 2
• Tetris Effect: Connected
• The Gunkv
• The Medium (tidseksklusiv)
• Warhammer 40,000: Darktide (tidseksklusiv)
• CrossfireX
• Senua's Saga: Hellblade II
• Scorn

Men billeder viser ikke det hele, så vi må på banen med nogle videoer. Først med et udpluk af indholdet til Xbox Series X, som viser en masse forskelligt gameplay - altså det som maskinen egentligt kan præstere.

Under et event i juni præsenterede Sony en lang række af spil til PlayStation 5. Alt fra opfølgere som 'Horizon Forbidden West', 'Resident Evil 8' og et nyt 'Ratchet & Clank' til nye spil som kattesimulatoren Stray. Blandt de eksklusive titler finder vi blandt andet 'Spider-man: Miles Moralez', 'Final Fantasy XVI' og 'Deathlooop'.

Sony har også annonceret, at spillet Astro's Playroom er inkluderet ved køb af konsollen. Det gør de for at give dig et bredt billede af, hvad konsollen egentlig kan.

Eksklusive spil til PlayStation 5

• Astro’s Playroom
• Bugsnax (tidseksklusiv)
• Deathloop (tidseksklusiv)
• Demon’s Souls
• Destruction AllStars
• GhostWire: Tokyo (tidseksklusiv)
• Godfall (tidseksklusiv)
• Goodbye Volcano High (tidseksklusiv)
• Gran Turismo 7
• Horizon Forbidden West
• Oddworld: Soulstorm (tidseksklusiv)
• Project Athia (arbejdstitel)
• Ratchet & Clank: Rift Apart
• Returnal
• Sackboy: A Big Adventure
• Spider-Man: Miles Morales
• Stray
• Final Fantasy XVI
• Hogwarts Legacy
• God of War: Ragnarök

Abonnerer du på PlayStation Plus, får du desuden en hel masse spil, der tidligere blev udgivet som gratisspil til PlayStation 4. Sony kalder spilpakken for 'PlayStation Plus Collection'.

Et punkt, hvor PS5 dog synes at komme til kort, er i forhold til ældre spil. For mens Xbox Series X (og Series S, der udelukkende kører spil digitalt) fra starten har fuld understøttelse af stort set alle tidligere generationer af Xbox-spil, forholder Sony sig tavs om de nærmere detaljer. De lover, at "mange bestsellere fra PS4" vil være muligt at spille... hvilket ikke er så tillidsvækkende.

Herunder kan du se en ganske god opsummering af, hvordan mange af spillene kommer til at se ud på PS5:

Hvis vi kigger på den nuværende konsolgeneration, er det Sony, der har trukket det længste strå med populære titler som 'Spider-Man', 'Horizon: Zero Dawn' og 'Shadow of the Colossus' som eksempler. Selvom Xbox One har haft et par titler, der har skilt sig ud, har de oftest trukket det korteste strå.

Vi gætter på, at Sony vil slås med næb og klør for at bevare sit forspring.

Vinder: Spil (tror vi): → PlayStation 5

Hvilken konsol vinder?

Der er et aspekt, vi ikke har nævnt blandt alle vores tal, og det er kundeloyalitet. Hvis du har haft fornøjelsen af en spillekonsol i mange år, er der ret stor sandsynlighed for, at du køber efterfølgeren. Det (og de eksklusive spil) er oftest vigtigere end ydeevnen.

PlayStation 4 er verdens fjerde bedst sælgende spillekonsol gennem tiderne (PS2, Nintendo DS og Game Boy ligger højere), mens Xbox One er nummer 15 på listen. Xbox One er nået op på næsten 47 millioner købere i sin levetid, mens PlayStation 4 har mere end det dobbelte med snart 109 millioner solgte konsoller.

Vi ved ikke alt om Xbox Series Xeller PlayStation 5 endnu. Men vi gætter på, at det vil kræve noget virkelig ekstraordinært fra Microsoft for at vende denne tendens. Om det er en betydeligt lavere pris eller rigtig tunge, eksklusive spiltitler, må være op til dem.

Men som det ser ud lige nu, gætter vi på, at Sonys PS5 tager sejren hjem - i hvert fald på antal solgte enheder. På samme tid kan Microsoft have et attraktivt es i ærmet med Xbox Series S som en billigere model - forudsat at den faktisk leverer en god oplevelse.

Vinder: Antal solgte enheder → PlayStation 5