Løbebånd Test: Find det bedste blandt 9 populære løbebånd

Løbebåndet og gåbåndet er sammen med crosstraineren de mest populære træningsmaskiner i dag til træning i hjemmet. Det er ikke så underligt, da kroppen er bygget til både at løbe og gå regelmæssigt. Da mange i dag har stillesiddende arbejde, er løbebåndet og gåbåndet således udmærkede redskaber til at opnå den bevægelse, som vi er bygget til og har brug for.

Det er nemt at tænke, at man lige så godt kan gå eller løbe udendørs, men virkeligheden er tit en anden. Ikke mindst fordi det nordiske klima ofte byder på kulde, mørke, regn og rusk. Vinterhalvåret er som regel værst, hvor is og sne øger risikoen for at glide, den kolde luft generer luftrøret, og mørket øger overfaldsrisikoen. Derimod er sommerhalvåret værst for allergikere.

Ganske vist kan man bruge et løbebånd i motionscentret, men medlemsskab er dyrt og koster ofte ca. 5.000-6.000 kr./år. Desuden er motionscentret ofte pakket med mennesker, når man skal træne, fordi de fleste gerne vil træne på samme tidspunkt, så der er kø til løbebåndene. Dette er sandsynligvis kun én af årsagerne til, at løbebånd i hjemmet er så populært i dag – og populariteten er desuden konstant stigende.

Det er vigtigt at tænke sig om, inden man køber et løbebånd eller gåbånd. Skal løbebåndet anvendes til løb, jogging eller gang? Hvor ofte skal løbebåndet anvendes? Skal det anvendes af flere personer? Hvor høj skal ydeevnen være? Hvad må det koste? Dette er de vigtigste spørgsmål, man bør stille sig selv som køber. Under anmeldelserne nedenfor kan du læse vores vejledning til, hvordan du vælger det rette løbebånd til netop dig og dine behov.

Vi har udvalgt markedets bedste og mest populære løbebånd netop nu. Løbebåndene er inddelt i 4 prisklasser som følger.

Lavprisklasse: ca. 2.000-6.000 kr. Kendetegnet ved enklere, mindre robuste og billige løbebånd og gåbånd. De har en lav vægt, simpel træningscomputer, mindre stabil ramme og et begrænset løbeareal, der hovedsageligt egner sig til gang. De har sparsom støddæmpning og mindre (eller ingen) motor, der i bedste fald giver en maksimumshastighed i joggetempo.

Mellemklasse: ca. 6.000-10.000 kr. Kendetegnet ved tungere løbebånd med et større løbeareal, bedre støddæmpning og en kraftigere motor, der kan klare høje hastigheder. Rammerne er også kraftigere for at kunne holde til den større belastning, og træningscomputerne og displays er mere avancerede.

Pro-klasse: ca. 10.000-14.000 kr. Kendetegnet ved støjsvage, tunge, meget velkonstruerede og stabile løbebånd, der tåler regelmæssig brug i længere tid og tåler en meget høj brugervægt. De har kraftigere motorer, der genererer meget høje maksimumshastigheder og et stort løbeareal, der giver et mere komfortabelt og trygt løb.

Med sine avancerede træningscomputere og trådløse sensorer har de også specialfunktioner som f.eks. pulskontrol og indbyggede højttalere. De har derudover ofte flotte displays med intuitive brugergrænseflader og store skærme til visualisering.

Pro+-klasse: Over 14.000 kr Kendetegnet ved løbebånd på eliteniveau til meget hård og regelmæssig træning. Disse løbebånd er gode nok til maratonløbere og andre, der kræver ekstremt høj kvalitet og ydeevne.

Løbearealet er meget stort, motoren kraftfuld og støddæmpningen rigtig god. En konstruktion i meget høj kvalitet gør løbebåndet robust og garanterer, at det tåler intensiv brug af flere brugere i meget lang tid. Konstruktionskvaliteten gør også, at den maksimale brugervægt ofte er markant høj.

Hvis man skal købe et løbebånd, bør man først stille sig selv nogle grundlæggende og vigtige spørgsmål:

• Skal jeg løbe eller gå på båndet?

Der er stor forskel på løbebånd og såkaldte gåbånd, ikke mindst når det gælder prisen. Et løbebånd skal være betydelig mere robust end et gåbånd, da løb medfører en langt større belastning på båndets konstruktion end gang.

Mange nøjes dog med at gå på båndet eller maksimalt jogge, så det er muligt at nøjes med at betydelig billigere gåbånd. Hvis man ikke ved, om man kommer til at gå eller løbe på båndet, bør man købe et løbebånd, da dette giver mulighed for begge dele.

• Hvor ofte kommer jeg til at anvende båndet?

Jo mere man bruger en træningsmaskine, desto mere bliver den slidt. Dette gør sig især gældende for løbebånd, da løb udsætter det for så store belastninger. Planlægger man at anvende løbebåndet flere gange om ugen, bør man derfor købe et mere holdbart og robust løbebånd i højere kvalitet, da disse kan holde til meget større slitage. Ofte er der flere, der planlægger at anvende løbebåndet sammen, f.eks. en hel familie.

Selvom dette gør, at løbebåndet bliver anvendt oftere, gør det måske, at man kan tage sig råd til at købe et dyrere, bedre og mere robust løbebånd, da der er flere om at bidrage til købet med deres træningsbudget.

• Hvilke forventninger har jeg til løbebåndets ydeevne?

Løbebåndenes ydeevne varierer på flere områder. De vigtigste er løbearealet, hastigheden, displayet/træningscomputere, motoreffekten, rammen, støddæmpningen, hældningen og den maksimale brugervægt, men også sikkerheden. En højere ydeevne indebærer naturligvis en højere pris, men også mulighed for en sjovere, mere varieret og effektiv træning. Men et billigt løbebånd med lavere ydeevne kan være tilstrækkeligt for nogle.

Når man har tænkt over de tre spørgsmål ovenfor, er det tid til at stille det sidste og måske mest afgørende spørgsmål.

• Hvor mange penge er jeg villig til at bruge på min træning?

Når man er klar over, omtrent hvor stort et budget man har til sit indkøb af løbebånd/gåbånd, ved man som regel også, hvilken type løbebånd, det er aktuelt at se på. Det skyldes, at prisen varierer virkelig meget. Billige gåbånd kan fås for godt 3.000 kr., mens et billigt løbebånd, der er pengene værd, oftest koster mindst 6.000 kr. De dyreste, mest eksklusive løbebånd kan koste over 100.000 kr.

De løbebånd vi har testet, koster ca. 3.000-20.000 kr. og omfatter både meget enkle og billige gåbånd, men også meget eksklusive løbebånd til elitesportsfolk. Som hjælp til hurtigt at se, hvilken prisklasse et løbebånd ligger i, har vi inddelt dem i tre forskellige prisklasser.

I vores løbebåndstest har vi taget hensyn til en række vigtige egenskaber inddelt i forskellige kategorier. Disse er anført alfabetisk nedenfor med en forklaring af, hvordan og hvorfor de er vigtige.

Denne egenskab er naturligvis særlig vigtig for tungere brugere. Man kan være tung, fordi man er tyk, muskuløs (muskler vejer meget!), høj osv., men uanset grunden, så er det vigtigt, at man køber et løbebånd, der kan holde til den brugervægt, det reelt skal anvendes til.

Hvis man er flere, der planlægger at benytte løbebåndet, skal man naturligvis købe en træningsmaskine, der er konstrueret til at kunne bære den tungeste bruger. Man kan lidt forenklet sige, at jo dyrere løbebånd, desto højere brugervægt kan det ofte holde til.

En meget vigtig egenskab for et løbebånd er dets byggekvalitet, og det er der flere årsager til. Den måske vigtigste grund er, at et robust løbebånd som regel har en betydeligt længere levetid end et mere spinkelt løbebånd.

Det skyldes, at et velkonstrueret løbebånd med en kraftig ramme, mekanik og elektronik ikke blot giver en mere stabil løbeoplevelse. Det kan desuden holde til den langvarige, hårde belastning, som et hyppigt brugt løbebånd udsættes for. Dette er især tilfældet, hvis løbebåndet anvendes af tunge personer, som kører hårde løbepas. Det afspejler sig ikke mindst i, at et løbebånd i bedre byggekvalitet ofte har en høj brugervægt.

Prisen for et robust løbebånd er dog, at det normalt fylder mere end en mindre robust træningsmaskine, at det vejer mere, og måske vigtigst af alt at det er dyrere. Også kvaliteten på selve båndet kan siges at høre under byggekvaliteten, da et solidt bånd er tilstrækkelig tykt og slidstærkt til at kunne klare omfattende slitage, inden det skal udskiftes.

Båndets tykkelse er oftest "kun" 1-2 mm, men et bånd på 2 mm er som regel et særdeles kraftigt bånd, det tager lang tid at slide ned.

Selvom designet normalt ikke påvirker funktionaliteten ret meget, spiller det stadig en vigtig rolle for mange, der gerne vil træne i hjemmet. Et billigt løbebånd har ofte hjul og kan derfor flyttes og gemmes af vejen, når det ikke er i brug, men dyre og tunge løbebånd er hverken bygget eller beregnet til at skulle flyttes rundt.

Eftersom løbebåndet måske altid står fremme i tv-stuen eller i ens eget motionsrum, er det rart, hvis det passer ind i omgivelserne. De fleste foretrækker nok, at løbebåndet er pænt, nøjagtig som med andet træningsudstyr og anden indretning.

Man kan sige, at designet påvirker funktionaliteten, hvis man ser på displayets design. Et veldesignet display er nemlig som regel også let at bruge og gør, at man kan fokusere mere på at løbe end på at navigere rundt på displayet.

Displayet på et løbebånd har ofte et LCD-display, hvor man ikke kun kan aflæse tal og tekst, men også kan se en visualisering af puls, hældning, tilbagelagt strækning, tid osv. Den måske vigtigste egenskab for et display er, at det er brugervenligt opbygget, så det er nemt at finde de programmer, indstillinger og kommandoer, man har brug for.

Et godt display må også gerne have genvejsknapper med forudindstillede hastigheder og hældninger for at minimere det antal knapper, man skal trykke på. Man vil gerne undgå at blive distraheret under løbetræningen ved at skulle fokusere på at finde rundt i menuer og funktioner.

Et gennemsnitligt løbebånd koster i dag 7.000-13.000 kr. (gåbånd er billigere), hvilket for mange er en betydelig investering. Det er derfor vigtigt, at man kan stole på, at det kan holde og vil kunne anvendes uden problemer i flere år. Hvis det af en eller anden grund skulle gå i stykker eller have en defekt, er det vigtigt, at producenten eller forhandleren hurtigt og billigt (helst gratis) kan erstatte eller reparere løbebåndet.

Selv billige løbebånd og gåbånd har ikke sjældent generøse garantiperioder, hvilket selvfølgelig er godt, men man skal huske, at man ved en reparation som regel selv betaler alle omkostninger til transport af løbebåndet til reparationsstedet eller for at få besøg af en servicetekniker for at få løbebåndet repareret på stedet. Dette medfører i sig selv en ikke ubetydelig omkostning i tid og/eller penge.

Hastigheden er en egenskab, der er nært beslægtet med motoren, da det i første række er motoreffekten der afgør, hvor hurtigt et løbebånd er. Løbebånds hastighed angives normalt med dets hastighedsinterval, for eksempel 0-16 km/h. Gåbånd kan have en maksimumshastighed på op til ca. 8-10 km/h, og allerede ved 6-7 km/h plejer de fleste at foretrække at løbe i stedet for at gå. Således kan de hurtigste gåbånd også anvendes til at jogge på.

For et løbebånd skal maksimumshastigheden helst ligge på mindst 15 km/h. Dyrere løbebånd kommer ofte op på hele 20 km/h, hvilket er en hastighed, der er tilstrækkelig for langt de fleste. Jo højere hastighed man løber med, desto større løbeareal behøver man. Hvis man skal løbe ved en høj hastighed på eksempelvis 18-20 km/h, kræver det derfor et virkelig stort løbeareal, for at det skal føles rart og sikkert at løbe.

Et lavt lydniveau er især vigtigt for hjemmebrugere, da man ikke vil forstyrre de andre i boligen mere end højst nødvendigt. Løbebåndet står ofte også i en tv-stue, og så er det til gene, hvis lyden fra løbebåndet overdøver lyden fra tv'et, især hvis der er flere i lokalet.

Et løbebånds lydniveau afhænger hovedsagelig af tre faktorer: hvor robust det er, hvor stille motoren er, og hvor god dæmpningen er. Et robust løbebånd med en kraftfuld og støjsvag motor, der derudover har en god dæmpning, kan være forbløffende stille, mens man løber på det.

Hvis man bor i lejlighed i en lydt beboelsesejendom, kan naboerne blive forstyrret af støjen, når man løber på løbebåndet. Denne type af støj skyldes vibrationerne, som løbebåndet afgiver til gulvet og som derefter fortsætter ud i resten af huset. Støjen minimeres med et løbebånd, der er robust og har en god dæmpning, da disse egenskaber absorberer vibrationerne mere effektivt. Hvis man vil minimere evt. støj endnu mere, kan man også købe en dæmpningsmåtte, der normalt fås samme sted, som du køber træningsmaskiner.

De fleste løbebånd kan hældes for at gøre løbningen mere anstrengende, og en vinkel på blot nogle få procent gør træningen langt hårdere. Hældningen kan enten justeres manuelt eller automatisk. Bedre løbebånd har automatisk hældningsjustering og kan som regel også justeres, mens man løber. Vinkelintervallet går op til ca. 15 % for de bedste løbebånd.

Et tilstrækkeligt stort løbeareal er vigtigt for, at man har plads til bevægelse i alle retninger, mens man løber. Jo mindre løbeareal båndet har, desto mere må man fokusere på at blive på løbearealet – på bekostning af at kunne fokusere på at løbe.

Jo hurtigere man løber, desto sværere bliver det desuden at holde sig på samme sted, især i længderetningen. Man kan derfor lidt forenklet sige, at jo hurtigere man regner med at skulle løbe på båndet, desto større løbeareal skal det have. Løbearealet er dog en af de ting, man kommer til at betale for med en højere pris på løbebåndet, og store, rummelige løbearealer findes normalt kun på de dyrere løbebånd.

En god manual med detaljerede instruktioner er en god tryghed for, at man kan få det maksimale ud af sin træningsmaskine. Den Manual 200x161bør indeholde letforståelige instruktioner i, hvordan man monterer løbebåndet, og den bør indeholde brugervenlige instruktioner og vejledninger i, hvordan man anvender træningscomputeren med alle dens programmer og indstillinger.

Desværre svigter mange producenter en del på dette punkt, selv de, der sælger lidt dyrere modeller. I dag synes vi, at der foruden en trykt manual bør medfølge en digital manual, gerne som PDF-dokument eller et andet standardformat, så det er nemt at åbne og læse. Man bør som minimum kunne downloade manualen på producentens hjemmeside, hvilket heldigvis bliver mere og mere almindeligt.

Det er desuden betydeligt mindre pladskrævende at gemme små PDF-filer på nogle megabyte på sin computer end at gemme trykte manualer, som desuden har en tendens til at blive væk.

Ligesom for rammestørrelsen er der også et generelt modsætningsforhold for maskinvægten, hvor en højere vægt giver et mere stabilt og gedigent løbebånd, der tåler hårdere belastning og tungere brugere, mens et lettere løbebånd generelt er mindre slidstærkt og robust.

Ligesom for rammestørrelsen vejer de billigere løbebånd (og i særdeleshed gåbåndene) mindre end de dyrere, hvilket ofte passer fint, hvis man ikke har så meget plads og gerne vil kunne flytte sit løbebånd før og efter træningen. Hvis man derimod har både penge og plads, er et tungere løbebånd generelt positivt, da det ofte medfører højere kvalitet på løbebåndet.

Virkelig gedigne og tunge løbebånd er ikke beregnede til at skulle flyttes rundt, men de fleste løbebånd fremstillet til hjemmebrug plejer faktisk at kunne klappes sammen, have transporthjul og være relativt nemme at flytte. Det forudsætter dog, at man er stor og stærk nok, eller at man er to personer om at flytte løbebåndet, så man kan tage fat på hver sin side.

Gåbånd og enklere løbebånd plejer imidlertid at være så lette, at de uden problemer kan rulles omkring af en person. En faktor, som producenterne desværre ofte overser er, at hjulene let laver mærker i gulvet, hvis de er for små, løbebåndet er tungt og gulvet er skrøbeligt, som f.eks. parketgulve kan være.

Montering af et løbebånd er heldigvis normalt en ret enkel procedure, da båndet som regel leveres relativt færdigmonteret. Dette gør sig især gældende for sammenklappelige løbebånd, der fylder så lidt som muligt, når de er monteret og klappet sammen. Det er ofte armstøtterne, der skal monteres på rammen, og ledninger til elektronikken, der skal tilsluttes. Sammenlignet med monteringen af andre træningsmaskiner plejer det dog at være enkelt.

Til forskel fra f.eks. en motionscykel eller crosstrainer driver brugeren normalt ikke løbebåndet (udover på en del billige gåbånd), og det drives i stedet af en motor. Jo kraftigere motor, desto større effekt og arbejde kan den generere. Større effekt medfører også, at motoren kan drive båndet ved en højere hastighed, samtidig med at den forsyner elektronikken med strøm.

Accelerationen afhænger også i høj grad af motoreffekten, og hvis man planlægger at lave meget intervaltræning, er det vigtigt med en motor, der er tilstrækkeligt kraftfuld. Det skyldes, at den i givet fald skal kunne accelerere hurtigt. En kraftigere motor øger desuden generelt et løbebånds levetid, ikke mindst er den mere skånsom mod elektronikken ved maksimal belastning, så elektronikken holder længere.

Billige løbebånd og gåbånd har ofte en motorkraft på knap 1 hestekraft (forkortet hk), mens de bedste (og dyreste) løbebånd til hjemmebrug kan have en motorkraft på op til 3 hk. Hvad angår motorkraft, er det vigtigt at skelne mellem topeffekt og kontinuerlig effekt. Topeffekten er ofte den angivne effekt, da den er betydeligt højere end den kontinuerlige effekt, som regel ca. 40 % eller derover.

Drivremmen som motoren overfører sin bevægelsesenergi til løbebåndet med, er ellers den maskindel, der er sværest at forhindre slitage på, og den er også den del, der til syvende og sidst gå i stykker, uanset hvor meget eller hvor hårdt, man har anvendt løbebåndet. Det skyldes, at remmen er fremstillet af gummi, der efterhånden tørrer ud og dermed mister sin elasticitet, så det til sidst knækker. Dette fænomen er det samme, der får gamle gummibånd til let at gå i stykker, uanset om de har været i brug eller ej.

Prisen er naturligvis en meget vigtig faktor ved langt de fleste køb af træningsudstyr. Især fordi prisen varierer ekstremt meget mellem de billigste og dyreste modeller. De billigste bånd koster ca. 2.000-3.000 kr., men så er drejer det sig egentlig ikke om løbebånd, men de billigere gåbånd.

De typer af løbebånd, der anvendes på motionscenter, fås oftest fra 50.000 kr. og derover. 100.000 kr. er f.eks. ikke en usædvanlig pris på sådan et løbebånd. Disse løbebånd er dog bygget til ekstremt hyppig, omfattende og langvarig brug. Som hjemmebruger behøver man som regel ikke at betale så meget for et fuldgodt løbebånd med god byggekvalitet, funktion og levetid.

Hvis man bor i lejlighed eller en anden bolig med begrænset plads til at placere et løbebånd, vil man af naturlige årsager sikkert foretrække, at løbebåndet ikke fylder mere end højst nødvendigt. Samtidig skal et godt løbebånd fylde det, som det nu gør, da det er netop det store løbeareal, der gør det muligt at løbe hurtigt, bekvemt og sikkert. Derfor bliver det ofte til et kompromis i form af et sammenklappeligt løbebånd, man kun tager frem for at træne, eller som man stiller væk, når man skal bruge løbebåndets plads til noget andet.

Hvis plads ikke er en begrænsende faktor, kan man lidt forenklet sige, at jo større rammestørrelse, desto bedre er kvaliteten. Det skyldes, at et stort og reelt løbebånd ikke kun har et større løbeareal, men også er mere stabilt, robust og holder længere.

En anden vigtig egenskab for et løbebånd er dets støddæmpning, som gør det mere bekvemt at løbe og er skånsommere Stotdampning 250x157for kroppen, da underlaget er blødere at løbe på. En god dæmpning mindsker også eventuelle mislyde og vibrationer, hvilket er ekstra vigtigt, hvis man gerne vil løbe foran tv'et, har lydfølsomme naboer eller af andre årsager vil have, at løbebåndet er så støjsvagt som muligt.

Der findes forskellige dæmpningssystemer, og det mest almindelige er dæmperpuder af gummi, hvor flere puder generelt yder bedre dæmpning end få. Andre dæmpningsmekanismer, f.eks. fjederophæng, forekommer dog også, og man kan ikke sige generelt, hvilken støddæmpningsteknik der er bedst.

God sikkerhed er vigtigt for et løbebånd, ikke mindst fordi man ofte kommer op på høje hastigheder under løb. Løbebåndet skal derfor være udstyret med et nødstop, en såkaldt "dødmandsknap" så man ikke falder af løbebåndet, hvis det går for stærkt. Denne består af en magnet, der er fastgjort på løbebåndet i den ene ende (med en magnet) og i den anden ende er fastgjort i en snor.

Snoren har en klemme i den anden ende, som man sætter fast på tøjet. Hvis man er ved at falde af båndet, bliver snoren strakt, og magneten bliver hevet af løbebåndet, som foretager en nødbremsning.

En anden god sikkerhedsfunktion er såkaldt dæmpet sammenklapning. Når båndet klappes sammen, holdes det oprejst med en lås. Når løbebåndet skal klappes ned for at bruge det, er det meget vigtigt at det ikke falder ned og beskadiger nogen eller noget, der kommer i vejen.

Derfor har de bedre løbebånd en hydraulisk dæmpning, så båndet langsomt, men sikkert klappes ned, når det bliver frigjort fra låsen, selvom man ikke holder fast i det. Denne sikkerhedsfunktion er særligt vigtig på store og tunge løbebånd, og netop derfor findes den oftest netop på disse.

En god træningscomputer er en vigtig egenskab for et løbebånd. Den må gerne have flere forudprogrammerede træningsprogrammer, f.eks. intervaltræning, fedtforbrænding, maraton osv. Selv billigere løbebånd har i dag flere forskellige programmer at vælge imellem, men programmernes indhold er vigtigere end deres indhold, dvs. hvor god og varieret træning de giver.

En god træningscomputer må derudover gerne give mulighed for at angive brugerens vægt og alder for at justere de forskellige programmer til en passende belastning,, der giver det bedst mulige træningsresultat. Træningscomputeren må også gerne kunne gemme egne træningsprogrammer med individuelle indstillinger.

Mange løbebånd har pulsmåling, så brugeren får en bedre fornemmelse af, hvor hårdt denne presser sig selv under træningen. Pulsen måles oftest med sensorer på håndtagene, men trådløs pulsmåling er ofte almindeligt i dag. For at træningscomputeren skal kunne modtage pulsoplysningerne, må man som regel købe et pulsbælte, som man tager på.

Pulskontrol er et træningsprogram, der findes på de bedste træningscomputere. Pulskontrol, eller pulsstyring som det også kaldes, hjælper brugeren med at holde det ønskede anstrengelsesniveau. Dette sker ved, at træningscomputeren måler brugerens puls og derefter kontinuerligt tilpasser løbebåndets hastighed, så brugerens puls holdes konstant på en forudindstillet værdi.