Sådan virker en robotplæneklipper

Robotten klarer i det store hele sig selv, Du skal bare sørge for, at den kan lade sine batterier op i ladestationen og sikre dig, at robotten kan komme frem, hvor du ønsker det.

Du skal ikke købe en robotplæneklipper for at spare penge – og dog.
Det er nærliggende at tro, at en robot er billigere i drift i forhold til en almindelig plæneklipper med motor.

Men selv om du laver din egen strøm fra solceller på taget eller måske en lille vindmølle, så er det ikke nødvendigvis billigere at lade en robot slå græsset for dig – set i forhold til at få lidt motion bag græsslåmaskinen.

Udgiften til strøm til en robotplæneklipper er meget lille (måske kun 2-300 kroner om året), men du skal påregne at udskifte knivene eller få dem slebet et par gange eller tre henover sæsonen.

I stedet skal du overveje, hvad din tid egentlig er værd?
Din tid og indsats er helt klart den største besparelse ved en robotplæneklipper.

Hvordan virker en robotplæneklipper?

Alle robotplæneklippere slår græsset helt automatisk inden for et afgrænset område enten med eller uden kanttråd. Når robotten er fuldt opladet, så begiver den sig ud på græsset. Når robotten trænger til opladning, kører den automatisk hjem til sin ladestation.

Der kan være forskel på robotternes metoder og klippemønstre, men det kommer vi ind på om lidt.

Det siger lidt sig selv, at en batteridrevet motor ikke kan være ligeså kraftig som en plæneklipper på benzin eller med ledning. Derfor skal robotten klippe plænen ofte, så græsset ikke når at blive for kraftigt.

Men hvordan finder robotten så vej?

Robotplæneklipper med kanttråd

De første generationer og de fleste nyere modeller fungerer ved hjælp af en kanttråd (afgrænsningskabel), som ligger lige under eller på plænens overflade. Når robottens sensor opdager, at den nærmer sig kanttråden, så vil robotten standse og vende om. Der kan også udlægges styrekabler, som leder robotten gennem snævre passager eller over flisebelægninger til andre dele af haven.

• Fordelen er, at robottens område er helt præcist afgrænset.
• Ulempen er, at kanttråden og styrekablet kræver lidt installationstid. Og så kan et lidt for hurtigt hak med spaden kræve en reparation af kablet.

Robotplæneklipper uden kanttråd

Det bliver mere og mere efterspurgt med en robot, der navigerer ved hjælp af GPS, kunstig intelligens og et eller flere kameraer. Det kaldes også en robotplæneklipper uden kanttråd.

• Fordelen ved ikke at bruge kanttråd er, at du meget let kan justere på området via appen, hvis du eksempelvis laver et nyt blomsterbed eller måske en swimmingpool. Med kamera kan robotten også undvige et pindsvind, efterladte genstande, nedfaldsfrugt og sågar en … ja, en hundelort.
• Ulempen er primært, at teknologien lægger en hel del til robottens prisskilt, men sådan er det jo altid med ny teknologi.

Klippemønster og metode

De helt simple modeller kører mere eller mindre tilfældigt rundt på græsset. Tanken er, at så længe der klippes hyppigt, så vil hele overfladen blive klippet med tiden. Det kan dog være et problem, hvis der er afsides områder, som robotten sjældent finder frem til – eller har svært ved at finde hjem fra igen.

En del mere avancerede robotter kan lave et præcist kort over haven, og optimere ruten ud fra havens størrelse og form. Navigationen kan ske ved hjælp af GPS, robottens egne køredata, sensorer og kameraer.
Teknologien gør robotten mere effektiv, så græsslåningen er hurtigere overstået og med et helt ensartet resultat.

Hvis robotten også kan variere sit klippemønster fra gang til gang, så slipper du også for kørespor i græsplænen.

Hvor stor en have kan en robotplæneklipper klare?

Der findes modeller, som kan følge med på helt op til 20.000 kvadratmeter – til sammenligning er en fodboldbanes areal på 7.140 kvadratmeter.
Så stor er din have næppe, og du skal da også slippe omkring 100.000 kroner for sådan en krabat af en robot.

De mest solgte robotter klarer i omegnen af 500 til 1.000 kvadratmeter. Det er rigelig fint til langt de fleste haver, når du trækker bede, terrasser, flisebelægninger, legehus og sandkassen fra.

Du kan normalt stole på det oplyste areal for robotplæneklipperen. Men hvis din have er kompliceret at navigere i (eller hvis du har økonomien til det), så kan du vælge en lidt større model. Så er du helt sikker på, at robotten kan følge med under alle forhold.

Hvor meget strøm bruger en robotplæneklipper?

Vi kom kort ind på det i indledningen. Et hurtigt slag på tasken (eller robotten) kunne være, at en standardrobot bruger omtrent 200-300 kroner på strøm pr. sæson. Men ...

Tommelfingerregel: Jo større kapacitet, jo mere strøm bruger robotten. En kraftfuld robot har en kraftigere motor til at drive både hjul og knive – og det kræver naturligvis også et kraftfuldt batteri. Alt i alt vil det få strømforbruget til at stige.

Udgiften til strøm vil derfor afhænge af strømprisen pr. kilowatt/time, robottens kapacitet, sæsonens længde, græsplænens areal og selve udformningen af haven.

Bolius har forsøgt at regne på strømforbruget, som du kan læse om her. Men som udgangspunkt er udgiften til strøm meget billigere end til benzin til en traditionel plæneklipper.

Der kan dog være en del ekstraudgifter til robotplæneklipperen.
For eksempel er knivene ret spinkle, så de slides let på grene, kogler, jord og småsten … men også af at slå græs og kraftigt ukrudt.

Et sæt knive kan koste 200-400 kroner for et nyt sæt, men de er ret lette at skifte selv (husk handsker).
Hvis knivene skal skiftes 2-3 gange i løbet af sæsonen, så overhaler udgiften til reservedele typisk udgiften til brændstof til benzinplæneklipperen, som normalt har meget kraftigere knive.