Af Klarna
Det kan være svært at finde ud af, hvilken solcreme du skal vælge. For hvad betyder UV-stråling, SPF, PDD og alle de andre forkortelser?
Og hvordan virker en solcreme egentlig?
Læs med og få styr på de vigtigste detaljer om solens UltraViolette (UV) stråler og om solcreme – før du tilføjer din nye solbeskyttelse til kurven.
Ej, ok! Du har jo hørt det adskillige gange før, men her kommer en lille påmindelse.
Det er vigtigt at huske at beskytte dig mod solens stråler. Heldigvis er de fleste danskere meget opmærksomme på det – især om sommeren.
Men glem ikke lidt solfaktor i de kolde måneder.
Den mest effektive beskyttelse mod solens stråler er naturligvis at holde sig i skyggen og beskytte kroppen med solhat og tøj, men selv i skyggen kan UV-strålerne ramme dig.
Solcreme er altså en nødvendighed. Hele året rundt. Når du vil passe bedst muligt på din hud.
Når du tager solcreme på, så lægger du en hinde over huden, som beskytter dig mod de ultraviolette stråler (forkortet UV). Så lad os begynde med de to typer UV-stråler, som du skal være opmærksom på.
Du har sikkert hørt om UV-tal og UV-stråling. UV-stråling er en fællesbetegnelse for forskellige typer stråling; UVA, UVB og UVC.
UV-tallet er et indeks i forhold til, hvor kraftig UV strålingen er eller forventes at blive – tjek indexet her.
Den farligste UV-stråling hedder UVC, og heldigvis nægter ozonlaget at lade UVC trænge igennem. En del af UVB bremses også i ozonlaget, mens UVA har stort set fri passage.
Derfor indeholder en god solcreme beskyttelse mod både UVA- og UVB-stråling.
Solcreme med UVA- og UVB-filtre
UVB-strålerne gør, at huden danner en beskyttende pigmentering ved at blive rød eller brun. Det er altså UVB, der giver solskoldning og solbrændthed.
UVA-strålerne påvirker det eksisterende pigment i huden og trænger dybere ned i hudlagene. Her kan UVA forårsage negative hudforandringer og ødelægge hudens DNA.
Beskyttelsen i solcreme kan bestå af et kemisk eller fysisk solfilter.
Kemisk solfilter betyder, at cremen indeholder nogle stoffer, der optages i hudens øverste lag. Her opfanger det kemiske filter UV-strålerne, og forhindrer dem i at trænge længere ned i hudlagene. Det kemiske filter er usynligt på huden, hvilket nok er den primære grund til at vælge det.
Nogle solcremer med kemisk beskyttelse mistænkes nemlig for at være allergifremkaldende og hormonforstyrrende. Men hvis solcremen er mærket med for eksempel Svanemærket, så indeholder de ikke de mistænkte ingredienser.
Fysisk solfilter betyder, at solcremen indeholder fysiske partikler, der lægger sig uden på huden og reflekterer strålerne væk. Det betyder også, at cremen ofte danner et hvidt lag oven på huden.
Dog udvikles der hele tiden på solcremerne, og selv solcremer med fysisk beskyttelse kan være uden synlige lag. Nogle solcremer med fysisk filter er med filtre på nanoform, så de ikke giver en hvid hinde på huden.
Der findes også cremer, der kombinerer begge metoder.